Ved du hvordan du renser dine tagrender?

Har du kælder i din bolig, bør du forebygge eventuelle fugtskader ved jævnligt at rense tagrender og afløb, da dette kan have stor indflydelse på fremtidige vandskader.
Tagrenderne transportere al regnvandet fra taget, ned i kloakken som fører vandet videre. Uden tagrender ville regnvandet fra taget synke ned i jorden. Forestil dig et skybrud eller bare kraftig regnvejr, hvor hurtigt vandet ville ophobe sig i jorden omkring din kælder.

Spul tagrenderne

En til to gange årligt bør du spule tagrenderne for blade og andet skidt, så regnvandet kan løbe igennem uden problemer. Hvis tagrenderne løber over med regnvand, kan dette forårsage sprækker i muren og fundamentet, og vandet vil kunne sive ind.
Har du ikke en spule maskine eller mulighed for at anskaffe dig en, så kan en almindelig vandslange også fungere fint.

Tøm regnvandsafløbet

Regnvandsafløbet bliver ofte fyldt med blade og andet skidt, og da det er tungere end vandet selv, bliver det i bunden. Når afløbet er fyldt op med ca. 50 L vand, så vil vandet automatisk begynde at løbe videre til den centrale kloak, men blade og skidt vil fortsat blive i regnvandsafløbet.
Hvis ikke du sørge for at tømme regnvandsafløbet mindst to-tre gange om året, så vil der ophobe sig så meget skidt, at regnvandssystemet vil blive blokeret, og vandet derved ikke kan løbe igennem.
For at tømme regnvandsafløbet skal du bruge et brønd-greb til at nå helt ned til bunden af regnvandsafløbet, og gribe fat i alt det skidt som ligger på bunden.

Få hjælp til udskiftning og ombygning

Nogle vedligeholdelsesopgaver af boliger kan være svære af tage vare på, hvis ikke man har de rette forudsætninger for, at kunne gøre det rigtigt. Heldigvis er der altid hjælp at hente.
Har du brug for en blikkenslager, som kan hjælpe dig med udskiftning til zinktagrender, ombygning af plasttagrender eller blot rensning af tagrender? Så kan du altid indhente et uforpligtende tilbud.
TIP: Få hjælp til rensning, udskiftning og ombygning af tagrender – klik her



Der er lukket for kommentarer.