Mobil bar

Det kan måske undre jer, hvad et indlæg om en bartender til bryllup har med denne hjemmeside at gøre – og det er da også en ganske pudsig sammenhæng. Jeg er nemlig den lykkelige ejer af et rigtig håndværkertilbud af et hus at være. Jeg købte det for en slik for flere år siden og egentlig mest for grundens skyld. Den oprindelige plan var at bygge et nyt hus på grunden og så rive den gamle rønde ned. Problemet er bare, at vi aldrig rigtig kom i gang med at bygge og i stedet for har brugt flere år på at lappe på det her lille hus. Vi faldt for dets charme og blev enige om, at et nyt hus er virkelig fedt og har minimal vedligeholdelse de første år – MEN…. det mangler sjæl og atmosfære. Så vi er blevet ret habile Gør – det – selv folk. Faktisk har vi tilbragt rigtig mange timer – ja nærmest dage i diverse byggemarkeder samt på Den Blå Avis.

Og hvad har det så med bartender og bryllup at gøre, tænker du nok. Jo, nu skrev jeg godt nok, at vi er Gør – det – selv folk, men af og til har vi søgt professionel hjælp fra håndværkere og det gælder både tømre og murere. Når de dukker op, så taler mig kone rigtig meget med dem og hun får altid en masse gode tips og tricks. Jeg er ikke så god til den slags small talk eller jeg får i hvert fald ikke halt så mange fif, som hun gør. Nå, men forleden dag, så stod hun og talte med den unge tømrer og det viste sig, at han havde en lille bibeskæftigelse. Han roder med træ om dagen, men i weekenden er han bartender og det er ikke en hvilken som helst bar, men derimod en mobil bar. Det firma, han arbejder for, reklamerer med at de klarer alt med hensyn til drikkevarer, så brudeparret bare kan slappe af og nyde den store dag. De skal ikke suse rundt og servicere gæsterne, men kan derimod gå rundt og tale med deres gæster. En anden stor fordel er, hånden på hjertet, så er det vel de færreste der lige kan blande flotte lækre drinks. Tømreren eller skal vi kalde ham bartender sagde i hvert fald, at han havde været rigtig lang tid om at lære at lave drinksene helt perfekt.



Der er lukket for kommentarer.