Info omkring typehuse

Når man skal ud og investere i et nyt hus, så kan man enten vælge at få en arkitekt til at tegne et helt ”unikt” hus, eller man kan købe et såkaldt ”typehus” og der er fordele og ulemper ved begge type huse.

Et typehus definerer man ofte som et hus som kommer i den samme udformning i flere eksemplarer, altså det bliver masseproduceret. Mange typehuse kan der laves tilvalg til designet, det vil sige at man stadig har muligheden for at gøre det ”personligt”, dog vil selve udformningen ofte kunne findes andre steder.

Typehuse har altid været populære i Danmark, men ligesom så mange andre ting – har salget af typehuse haft en nedafgående tendens under finanskrisen og efter. Dog ligner det at byggeriet af typehuse er på vej op af igen.  Salget af typehuse toppede omkring år 2006, lige før krisen indtraf.

Hvad er fordelene ved at købe et typehus?

Som udgangspunkt kan typehusene være meget forskellige i form og design, men det mest traditionelle typehus i Danmark er det såkaldte ”etplanshus” – det er opbygget i titusinder af designs rundt om i landet.

De nyere typehuse bliver ofte markedsført med kendte arkitekter bagved projekterne, for at få folk til at tro det er specialtegnede huse af højere kvalitet, selvom der ofte blot er tale om et almindeligt typehus. Nogle af de nye typehuse skiller sig dog ud fra de almindelige etplanshuse, ved flere etager, utraditionelle designs, mm.

Fordele ved at købe et typehus:

  • Huset er oftere billigere, da byggefirmaet som laver typehuset masse producere husene – og derved har nogle gode aftaler med håndværkere og kan genbruge materialerne, som resulterer i en lavere pris.
  • Du har en kortere beslutnings proces, fra du beslutter dig for at købe huset, til det står klart. Dette skyldes at tegningerne på huset allerede er lavet, og alt er klart til opførelse.
  • Når du køber et typehus så behøver du kun at have kontrakt med et firma, som vil stå for opførelse, tegninger, osv. Derved slipper du for en masse bøvl med flere firmaer, men skal blot sikre dig en god kontrakt og overholdelse med et enkelt.
  • Økonomisk er det mere overskueligt, og nemmere at budgettere – da du kun har et firma at afregne med, hvor i mod hvis du bygger selv – så kan der komme en masse ekstra omkostninger, som du ikke havde regnet med.
  • Du har muligheden for at se et lignende hus, så du kan tjekke kvaliteten, designs – og se hvad dine følelser er for huset, inden du vælger at bygge et selv.
  • Indretningen er ofte gennemprøvet, da firmaerne bag typehuse hele tiden retter til hvad folk har af behov og ønsker til design og kvalitet i indretningen.

Ulemper ved køb af typehus

  • Du har ikke altid mulighed for at sætte dit eget præg på udformningen af huset og materiale brug, samt indretningen. Dog giver mange typehuse firmaer dig ofte nogle ekstra tilvalgs muligheder.
  • Rådgivningen kommer ofte fra et og samme firma som bygger huset – hvilket kan være et problem, da det er bedst at få rådgivning fra uafhængige personer. Det kan blive en ekstra omkostning, såfremt du ønsker dette.
  • Typehuset passer måske ikke ind i omgivelserne for byggegrunden, og det kan måske være et problem at finde et hus som vil give dig den optimale udsigt i forhold til beboelsesområdet.
  • Et typehus er ofte tegnet og konstrueret til en typisk dansk familie, og du vil derfor skulle indordne dig efter dette og ikke omvendt, såfremt du ikke er at finde i dette segment.

Hvor kan jeg finde typehus designs, priser, mm. ?

Der findes efterhånden en del firmaer i Danmark som tilbyder salg og opsætning af typehuse – og det er om at vælge de dårlige fra de gode.

Brug lidt tid på at researche omkring de forskellige byggefirmaer, og tjek ting som:

  • Har de fået god omtale af tidligere kunder? Tjek evt. nogle af de mange anmeldelses sider der efterhånden findes på nettet, boligforums, osv.
  • Har byggefirmaet en sund økonomi? Snak fx med din bank, eller undersøg nærmere.
  • Stiller de garanti for leveringstidspunktet af huset, og såfremt de overskrider hvilke konsekvenser har det så?
  • Hvad er andres erfaringer med tilvalg eller ændringer af materialer i huset – er byggefirmaet til at tale med?
  • Brug den sunde fornuft – og er du i tvivl, så afklar problemet inden du underskriver en kontrakt.

Det er at anbefale ikke at betale den fulde sum for huset, før huset står helt færdig til den aftalte tid.

Vi kan her på Danskhusbyggeri.dk anbefale nogle af disse firmaer, hvis du gerne vil vide mere om typehuse, samt finde frem til et typehus som passer til dit/jeres behov:

De er nogle af de førende byggefirmaer indenfor typehuse i Danmark, og har opnået stor anerkendelse hus tidligere kunder.

Kilde: Bolius.dk


Der er lukket for kommentarer.