Hvem har ansvaret ved mangler på solgt hus?
Hvert år gennemføres mange tusinde handler med fast ejendom i Danmark. Her er det en sælger, der sælger sin faste ejendom og en køber, der står for at købe samme.
Men hvordan ser det ud, hvis noget går galt i denne handel?
Mangler kan komme på mange måder. En kan være, at tilstandsrapporten ikke var ordentligt lavet og at der var åbenlyse fejl i huset, Her bliver den, der har lavet tilstandsrapporten ansvarlig. Det er simpelt.
Et mere spændende spørgsmål er hvis køber overså en servitut eller en bestemmelse, der har indflydelse på købet af boligen. Det kan fx være et fredet område, at noget af huset ikke må rives ned, at jorden har været forurenet eller lignende. Noget markant, der i sig selv burde være nok til at retfærdiggøre et afslag i prisen. Hvem har ansvaret her?
Spørgsmålet afhænger først og fremmest af, hvorvidt køber har brugt en boligadvokat i forbindelse med købet til at berigtige bolighandlen. Har køber gjort det, er boligadvokaten ansvarlig for fejl i forbindelse med handlen. Og da advokater i Danmark har en lovpligtig ansvarsforsikring, vil det i første omgang være forsikringen, der skal gå ind og dække købers tab eller betale erstatning til køber. Så vil forsikringen og advokaten tage fighten internt mellem dem bagefter.
Hvad hvis sælger snydes?
Ovenstående er hvis køber bliver snydt i handlen.
Men hvad hvis det er sælger – hvad hvis sælgers ejendomsmægler har gjort et sølle stykke arbejde og boligen er solgt for billigt, på dårlige vilkår el. lign.?
I de love, der regulerer ejendomsmægleres færden, er der indsat et udbygget objektivt ansvar til ejendomsmæglere. Det betyder, at ejendomsmæglere kan blive ansvarlige for fejl, de faktisk intet har noget at gøre med. Objektivt ansvar findes også for biler og betyder, at en bil, der er involveret i et uheld, bliver erstatningsansvarlig selvom bilen ingen skyld havde i uheldet.
Ingen faglig repræsentation?
Hvad så, hvis køber ingen boligadvokat havde og sælger ingen ejendomsmægler?
Så er det i høj grad bare ærgerligt. Vælger man ikke at betale for professionel hjælp, står man i sidste ende også med ansvaret, hvis noget skulle ende med at gå galt. Så er der ikke noget at gøre.
Her på siden anbefaler vi at gøre brug af en ejendomsmægler eller boligadvokat i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Det sikrer et professionelt forløb og at ansvaret ikke lander hos en selv, hvis noget går galt.